Disse handelsbetingelser er gældende for al handel på Butik.gl.
Vigtigt! Ser din forsendelse ud til at være blevet åbnet, så kontroller at indholdet stemmer til den vedlagte faktura ved modtagelsen, og rapporter med det samme manglende varer til både udleveringsstedet, samt butik.gl på info@butik.gl – der kan kun gøres krav på manglende varer såfremt der er modtaget underskrift fra en repræsentant for udleveringsstedet på at forsendelsen så ud til at være blevet åbnet under transporten, samt at indholdet ikke stemte i forhold til den vedlagte faktura.
Bestilling
Alle bestillinger på Butik.gl skal ske som følger:
-Vælg varer og antal, som du ønsker og læg dem i indkøbskurven
-Fra indkøbskurven på sidens højre side kan du løbende følge din bestilling og vælge “Se kurven”
-Fra vareoversigten kan ordren justeres, hvorefter der fortsættes til levering
-Opret bruger, eller log ind, indtast dine kundeoplysninger, og acceptér vores handelsbetingelser
-Bekræft at alle oplysninger er korrekte og godkend ordren ved at betale
-Du skal være minimum 18 år for at købe tobaksvare eller alkohol over 16,5%
-Du skal være minimum 16 år for at købe alkohol over 1,2%
-Din bestilling er gennemført, når din betaling er godkendt.
Skaffevarer
Dette afsnit gælder udelukkende for brugen af “Skaffevarer” servicen.
Denne service kan kun bruges til videresendelse af varer der ikke er afgiftspålagte i Grønland, og varer der lovlige at indføre i Grønland.
Skaffevarer servicen, er en service ydelse, om videresendelse af kundens varer købt købt fra trediepart. Den købte ydelse er således udelukkende fragt, og håndtering af forsendelse.
Butik.gl har ret til at åbne, kontrollere, og evt. om-pakke alle forsendelser der videresendes via skaffevarerservice, for at minimere fragtomkostningen, samt kontrollere hvorvidt der er ulovlige, eller afgiftspålagte varer i forsendelsen. Dette ændrer dog ikke ved at ansvaret og risikoen for at der ikke er ulovlige, eller afgiftspålagte varer i forsendelsen, er kundens.
Der ydes derfor ingen garanti, reklamationsret, fortrydelsesret eller andet på denne ydelse.
Der ydes kun forsikring af fragten og erstatningsansvar af varerne, i det omfang dette er tilvalgt, eller indeholdt, som følge af den valgte forsendelsesmetode – og i disse tilfælde kun op til den tegnede forsikrings maksimal erstatningssum.
Det er kundens eget ansvar og risiko at sikre sig at de varer der fremsendes via skaffevare servicen er lovlige at indføre i Grønland, og ikke er afgiftspålagte – enhver ekstra omkostning som følge af ikke-lovlige varer, eller afgifter, er for kundens egen regning.
Når der gøres brug af vores Skaffevare service, skal Butik.gl kontaktes via mail, eller de instruktioner der fremgår af “Skaffevarer” instrukserne, og ordren skal godkendes af Butik.gl før der bestilles levering til vores adresse.
Udover skaffevare gebyret, vil kunden også skulle betale for fragtomkostningen ved forsendelse til kunden. Idet denne først kan fastslås præcist når Butik.gl har modtaget den forsendelse der skal videresendes vil prisoplysning om fragtomkostninger som Butik.gl giver, være at betragte som vejledende, indtil den præcise pris kan beregnes.
Kunden har 14 dage fra en præcis fragtpris er blevet oplyst, til at acceptere prisen.
Accepterer kunden ikke den endelige præcise fragtpris, vil skaffevare gebyret stadig skulle betales.
Accepterer kunden ikke den endelige præcise fragtpris, er det kundens eget ansvar at sørge for at få den pågældende forsendelse afhentet fra Butik.gl´s lager, for egen regning.
Har kunden, i tilfælde af at den endelige fragtpris ikke er blevet accepteret, ikke sørget for afhentning af den pågældende forsendelse senest 30 dage efter at kunden har afvist Butik.gl´s tilbud og pris for videresendelse af forsendelsen, kan Butik.gl bortskaffe, eller destruere forsendelsen for kundens regning.
Betaling
Du kan betale med ét af disse betalingskort:
Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Maestrocard, Eurocard, Visa Electron og American Express.
Din betaling hæves, når vi har afsendt din bestilling fra vores lager.
Betaling med Dankort og Visa/Dankort er gebyrfri. Betaler du med et af de andre kreditkort, opkræver vi et betalingsgebyr. Dette gebyr pålægges af nets (tidligere PBS), og du kan først se det på din ordre, når du har valgt, hvilket kort du vil betale med.
Priser
Alle priser på Butik.gl er i DKK (Danske Kroner)
Alle priser på Butik.gl er naturligvis eksklusiv moms, men inklusiv alle afgifter.
Vi sørger for at afregne evt. afgifter og toldbeløb direkte, således at du ikke selv skal gøre dette.
På vores hjemmeside er der varer, der er prissat efter vægt. Det betyder, at den eksakte pris først kendes, når vi vejer varen i forbindelse med pakningen af din ordre. Den endelige pris kan altså sagtens være lavere end oplyst ved bestillingen og vil fremgå af din faktura.
På din ordre vil du også kunne se den pris vi tager for levering. Ligesom du vil kunne se evt. gebyr for kortbetaling.
Priserne på Butik.gl er dagspriser og opdateres løbende.
Gebyrer
1) Kortgebyr:
Dankort og Visa/Dankort: Gratis
Dansk udstedte kreditkort: 1,5% af ordrens beløb, dog minimum kr. 0,70
Udenlandsk udstedte kreditkort: 2,9% af ordrens beløb, dog minimum kr. 1,95
Pakningen er gratis.
Kvittering
Når du har godkendt din betaling på Butik.gl, vil du få en ordrebekræftelse på mail. Din faktura får du fremsendt elektronisk så snart din ordre er pakket og klar til levering. Du kan også se din faktura/ordrebekræftelse når du er logget ind på din konto, så snart ordren er leveret.
Sikkerhed
Når du handler på Butik.gl, skal du benytte et betalingskort. For at beskytte dine kortoplysninger vil du ved indtastningen af kortoplysninger blive ført over til en betalingsside leveret af Quickpay A/S – der er certificeret til at håndtere betalingsdata, og Quickpay A/S sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Butik.gl eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.
Varesortiment og lager
Der tages forbehold for udsolgte varer, varer der er udgået af sortimentet, samt varer der grundet fores leverandørers forhold ikke kan skaffes, samt prisændringer.
Såfremt en varer ikke kan leveres til den aftalte pris, vil du blive kontaktet, og tilbudt refusion, levering af erstatningsvare, eller levering af varen til anden pris.
Løbende levering og abonnementer
Løbende levering, og abonnementer, som f.eks. fast løbende levering af frugter, grøntsager, eller lignende, kan kun opsiges, eller sættes i bero, med 1 måneds varsel pr. løbende måned.
Abonnementet fortsætter, til vi modtager din udmeldelse. Du opsiger dit abonnement ved at kontakte os på mail, brev, telefon eller på hjemmesiden. Du modtager herefter en bekræftelse af din opsigelse på mail. Hvis du skriver til os på mail, får du bekræftelsen i løbet af tre dage.
Dvs. hvis du f.eks. opsiger dit abonnement “hurtigst muligt” pr. 20 / 11, så vil opsigelsen være registreret som værende pr. 1/12, og abonnementet vil da være opsagt pr. 31/12.
Betaling af abonnement:
- Kortbetaling via f.eks. dankort
Vi trækker penge på dit betalingskort når varerne afsendes og sender dig en opgørelse via mail. Det forløber helt automatisk, og du er fri for at betale girokortgebyr, hver gang du skal betale for din leverance. Du tilmelder dig kortbetaling på butik.gl. Butik.gl kan først trække penge på kortet, når varerne er sendt af sted til dig.
Manglende betaling af abonnement:
Hvis vi ikke modtager rettidig betaling for leverede varer, sender vi 1. rykker med et gebyr på 100 kr. Hvis vi fortsat ikke modtager betaling sender vi 2. rykker og et gebyr på 100 kr. Samtidig stopper vi levering. Herefter modtager du 3. rykker med et gebyr på 100 kr.
Levering
Alle oplyste leveringstider er vejledende, og kan variere som følge af vejrforhold, ændringer i fragtplaner mv.
Såfremt varen er leveret til afhentningssted, og skal afhentes af kunden, ydes der ikke erstatning som følge af beskadigede varer, der er begrundet i kundens manglende afhentning.
F.eks. er der leveret varer med begrænset holdbarhed, som er parate til at kunden skal afhente dem, og kunden først henter dem efter 2 uger, ydes der ikke erstatning hvis varerne er blevet dårlige imens de har ventet på at blive afhentet.
Reklamation
Modtager du en vare, der mod forventning ikke svarer til det ønskede, skal du hurtigst muligt og senest 3 dage fra modtagelse af din vare, gøre vores kundeservice opmærksom på det, via mail, så vi kan rette fejlen.
Dette gøres på info@butik.gl
Der kan være tilfælde, hvor Butik.gl har brug for at få tilsendt den defekte vare, så vi kan videresende den til vores leverandør. I sådanne tilfælde afholdes udgifter til transport naturligvis af Butik.gl.
På varer, der ikke er til husholdningens løbende forbrug, har du 2 års reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette gælder naturligvis kun, hvis der er tale om en berettiget reklamation, og såfremt manglen ved varen ikke er opstået som følge af slid, fejlagtig brug eller anden adfærd, der har forvoldt skade på varen. Du skal reklamere hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen/manglen ved varen.
Fortrydelsesret
Butik.gl yder fortrydelsesret i henhold til følgende punkter i forbrugerloven:
– For levnedsmidler og varer til husholdningen, samt fordærvelige varer er der INGEN fortrydelsesret.
– For alle andre varer end levnedsmidler og varer til husholdningen, er der 14 dages fortrydelsesret.
– For varer der ikke indgår i Butik.gl´s normale varesortiment på købstidspunktet, eller varer der er indkøbt specifikt på din foranledning er der INGEN fortrydelsesret
For at benytte din fortrydelsesret på varer, der ikke er levnedsmidler eller til husholdningen, skal du inden 14 dage fra modtagelsen af varen, kontakte butik.gl på info@butik.gl og gøre opmærksom på at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Derefter skal du (inden 14 dage – altså i alt inden 28 dage fra varens modtagelse) sende varen retur i original ubrudt emballage til Butik.gl på adressen:
Butik.gl
C/O KF Denmark ApS
Grønttorvet 1-5
2500 Valby
Danmark
Vedlæg venligst dine kontaktoplysninger og fakturanummeret, der vedrører den pågældende vare. Du kan IKKE vælge at fortryde dit køb ved at afvise modtagelse af dine varer, men kun fortryde dit køb ved at informere os om dette på forhånd via mail til info@butik.gl.
Ved fortrydelse af købet, er du ansvarlig for at varen returneres til os, og dækker selv forsendelsesomkostninger, og risiko for varens bortkomst, eller beskadigelse under transporten til os.
Såfremt varen er returneret i væsentlig samme stand og mængde til Butik.gl, vil du modtage en kreditnota på email. Er varen betalt med et betalingskort, vil det krediterede beløb blive tilbageført på det samme betalingskort.
Selskab
Butik.gl er ejet af:
Gastro Outlet ApS
C/O KF Denmark ApS
Grønttorvet 1-5
2500 Valby
CVRnr. 35531025
Etableringsår 2013
Videresalg
Der må ikke købes varer på Butik.gl med henblik på videresalg.
Fejl
Der tages forbehold for eventuelle fejl i tekster og priser.
Kontrakter
Alle kontrakter indgås på dansk, og i DKK.